Historien bag MiMo Design

Mit navn er Mia Juliane Mogensen – og jeg er kvinden bag MiMo Design.

Min rejse begyndte i 2020, hvor vi boede som udstationeret familie på Sicilien. Det var her, jeg for alvor kastede mig ud i laserskæring og begyndte at designe og sælge mine første produkter – primært til kunder på den lokale militærbase. Det, der startede som et kreativt eksperiment, udviklede sig hurtigt til en passion… og siden en forretning.

I dag bor vi i Løkken i Nordjylland, hvor jeg har opbygget mit eget værksted fyldt med maskiner, materialer og idéer. Her designer og producerer jeg både fysiske produkter og digitale filer – og deler samtidig min viden med tusindvis af andre kreative gennem YouTube, blog og sociale medier – især på mine personlige profiler.

MiMo Design er ikke kun en virksomhed.

Det er også en stor del af mit liv som mor.

Min søn Felix har været med hele vejen – fra vores tid på Sicilien til vores hverdag i Danmark. Han er ofte med, når jeg tester nye idéer, og faktisk har han allerede en lille “content creator” gemt i maven… 
Han elsker at være med foran kameraet, og du vil helt sikkert møde ham i flere af mine videoer.

Min mand Peter står bag meget af det tekniske og praktiske – og sammen har vi bygget en hverdag og en forretning, der giver plads til både kreativitet, familieliv og frihed.

MiMo Design startede som en hobby…
men er i dag blevet en levevej – og en måde at hjælpe andre med at skabe noget selv.

Bag værkstedet finder du både mine egne produkter, masser af eksperimenter – og en kæmpe kærlighed til det at skabe med hænderne.

 

e94a5672-ed00-4b4d-983b-ca01256e3f54
Mia Juliane Mogensen

Hvad finder du hos mimo?

Hos MiMo Design finder du ikke bare produkter – du finder idéer, inspiration og en kreativ hverdag, du selv kan være en del af.

Her på siden deler jeg alt det, jeg selv arbejder med – både i værkstedet og derhjemme med min familie.

  • Håndlavede produkter
    Personlige gaver og boligting – designet og produceret af mig i mit værksted i Løkken.
  • DIY & kreative projekter

    Idéer, filer og guides til dig, der elsker at skabe selv – med eller uden laser.

  • Materialer & maskiner
    Udstyr, jeg selv bruger og anbefaler – så du kan komme godt i gang eller tage dit næste skridt.

  • Viden & fællesskab
    Jeg deler erfaringer, tips og tutorials via blog, YouTube og mine fællesskaber – så du aldrig står alene.

  • Familie & hverdag
    Et kig ind i livet bag MiMo – vores hverdag, projekter og små øjeblikke (ofte med Felix ved min side)

I dag er jeg blandt Danmarks førende designere af laserfiler på Etsy med kunder i hele verden – men MiMo Design er stadig bygget på det samme som fra starten:

  • Glæden ved at skabe noget selv
  • Friheden i at være kreativ
  • Og ønsket om at dele det med andre

Kom bag om vores liv på sicilien

Min rejse med laserskæring startede, mens vi boede på Sicilen og Felix kun var 6 måneder gammel.

Hvis du gerne vil læse om vores 5 fantastiske år på Sicilien og alle de gode, men og til tider også svære episoder vi har måtte igennem, så deler jeg i øjeblikket hele vores liv dernede fra på min Facebook profil.

Følg mig på mine facebook sider

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Nyhedsbrev Tilmelding

Skriv en kommentar

Indkøbskurv
Scroll to Top